Sådan foregår en gentest hos Aleris
Disse gener er inkluderet i gentesten for arvelig kræft
Få klarhed over din genetiske risiko – og mulighed for at handle i tide
Denne gentest er til dig, der ønsker at vide, om du har en genfejl, som giver dig øget risiko for at udvikle kræft.
Er du bekymret for, om kræft i din familie kan være arvelig? Så kan denne gentest give dig svar på, om du bærer genetiske ændringer, som øger risikoen for at udvikle fx brystkræft, tarmkræft, nyrekræft eller modermærkekræft.
Hos Aleris hjælper vi dig med at få klarhed og overblik, så du kan tage hånd om dit helbred og handle i tide.
En gentest for arvelig kræft kan være relevant for dig, der gerne vil vide, om du har en øget risiko for at udvikle kræft i forhold til resten af befolkningen.
Det kan især være en god idé, hvis:
Men selv hvis der ikke er kendte kræfttilfælde i din familie, kan en gentest stadig være relevant.
Ved at få lavet en gentest kan du få klarhed over din risiko – og mulighed for at tage skridt i retning af tidlig opdagelse eller forebyggelse.
Gentesten undersøger 47 gener, der er forbundet med arvelig kræft . Én ud af 50 personer er bærer af en genfejl, som øger risikoen for kræft.
Hvis der findes en genændring (mutation), kan det betyde, at du har øget risiko for at udvikle kræft på et tidspunkt i livet. Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis bliver syg, men med denne viden kan du forebygge og blive fulgt tættere med regelmæssige kontroller.
Hvis testen viser en ændring, rådgiver vi dig om mulighederne for at forebyggelse og kontrol.
Det kan fx indebære:
For visse gener kan der også være tilbud om undersøgelse tidligt i graviditeten (prænatal diagnostisk) eller før graviditeten opnås (fertilitetsbehandling med ægsortering), hvis du ønsker at undgå at give genændringen videre til et kommende barn.
I vores gentest for arvelige sygdomme analyseres for fejl i de 47 kræftrelaterede gener:
APC, ATM, BAP1, BARD1, BMPR1A, BRCA1, BRCA2, BRIP1, CDH1, CDK4, CDKN1B, CDKN2A, CHEK2, CTNN1A, DICER1, EPCAM, FH, FLCN, MEN1, MET, MLH1, MSH2, MSH6, MUTYH, NF1, NF2, NTHL1, PALB2, PMS2, POLD1, POLE, POT1, PTCH1, PTEN, RAD51C, RAD51D, RB1, RET, SDHB, SDHD, SMAD4, STK11, SUFU, TERF, TINF2, TP53, VHL.
Du kan få indsigt i, om du bærer genetiske ændringer, der øger risikoen for bestemte kræftformer. Testen undersøger 47 gener, der er kendt for at være forbundet med arvelig kræft.
En gentest for arvelige sygdomme kan vise, om du har medfødte ændringer i dine gener (“genfejl”), som øger risikoen for at udvikle kræftsygdomme som fx brystkræft, tarmkræft, nyrekræft eller modermærkekræft.
Hvis der findes en genændring, får du personlig rådgivning om, hvordan kræftsygdom kan forebygges og hvilke kontrolforløb, der vil kunne identificere sygdom i et tidligt stadie.
Efter en samtale og grundig rådgivning hos en speciallæge i klinisk genetik, foretages gentesten nemt med et kindskrab, som du selv tager derhjemme.
Prøven sendes til laboratoriet, hvor dine gener analyseres for fejl i de 47 kræftrelaterede gener.
Når resultatet er klar, gennemgår du det sammen med en speciallæge i klinisk genetik, der hjælper dig med at forstå, hvad det betyder for dig og din familie.
Hvis testen viser en ændring i et gen, betyder det ikke, at du nødvendigvis får kræft, men at du har øget risiko for at få det. Her kan bl.a. køn og alder spille ind på hvor høj risikoen er.
Du får en personlig vurdering og plan for forebyggelse/opsporing, fx årlige undersøgelser, scanninger eller forebyggende operation.
Viden om din risiko kan også hjælpe dine familiemedlemmer til at blive testet og handle i tide.
Ja, de fleste mennesker, som bærer en medfødt genetisk ændring i et arveligt kræftgen, er helt raske, men har øget risiko for at udvikle sygdom senere i livet.
Derfor vælger nogle at få en gentest, før symptomer opstår, så de kan være på forkant med deres helbred.
I mange tilfælde, ja.
Når man kender sin genetiske risiko, kan man tilrettelægge et forebyggende forløb med regelmæssige kontroller eller undersøgelser.
Nogle vælger også livsstilsændringer eller medicinsk forebyggelse.
Formålet er altid, at du kan handle i tide – ikke leve i bekymring.
Ja, arvelige kræftformer kan videregives til næste generation.
Hvis du har en genændring, kan vi tilbyde rådgivning om familietestning og, hvis relevant, genetisk undersøgelse før eller under graviditet. Således kan man undgå at videregive en genfejl i et kræftrelateret gen.
På den måde kan din viden også hjælpe dine børn og familiemedlemmer til at tage informerede valg. I mange tilfælde er risikoen for kræft dog først øget i voksenalder, og i de tilfælde testes børn først, når de er voksne og selv kan tage stilling til gentest.
De laboratorier, Aleris samarbejder med, bruger avancerede analysemetoder, som har meget høj nøjagtighed – ofte over 99% for de generforandringer, der testes for.
Alle resultater vurderes af speciallæger i klinisk genetik.
Dine oplysninger behandles fortroligt og deles kun med dig og de læger, der er direkte involveret i dit forløb.
Hvis testen ikke finder genændringer, betyder det, at man ikke har identificeret en kendt arvelig årsag til kræft.
Det udelukker dog ikke al risiko. Din risiko for at udvikle kræft vil være på samme niveau som den generelle befolknings risiko.
Du anbefales fortsat at følge almindelige anbefalinger for sundhed og forebyggelse.
Ja. Alle gentests hos Aleris udføres under strenge etiske retningslinjer og GDPR-sikring. Dine oplysninger deles kun med dig og de speciallæger, der er involveret i dit forløb.
Ja. Du kan altid booke en samtale med en speciallæge i klinisk genetik, hvis du overvejer en gentest, men ikke er sikker på, om det er relevant.
Rådgivningen hjælper dig med at forstå fordele, begrænsninger og eventuelle konsekvenser, inden du beslutter dig.
Aleris tilbyder individuel genetisk rådgivning og adgang til avancerede genetiske tests i samarbejde med Copenhagen Genetics.
