aleris-logo
  • Her finder du os
  • Job
  • Kontakt os
  • Book online
  • Book online
  • Log ind

Slidgigt i anklen

  

  

Vælg område

  

  

Aleris logo

Aleris Danmark er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark.

Lægefaglig direktør: Søren Lunde

  • Aleris Hospital
  • Aleris Health
  • Aleris Fertility
  • Job hos os
  • Om Aleris Danmark
  • Persondatapolitik
  • Presserum
  • Redegørelse for politik for dataetik
  • Cookies
  • Kontakt os
  • Priser
  • Afbud
  • Aleris Fysioterapi
  • Aleris PP
  • Aleris Cosmetic Surgery
  • IN-LAB
  • Her finder du os

© Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr. 25317181)

  • Forside
  • Ortopædkirurgi
  • Ankelsmerter

Ved lette smerter kan slidgigt i anklen i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke hjælper, kan vi tilbyde en stivgørende operation af ankelleddet eller indsættelse af en ankelprotese.

 

Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende sygdom, hvor brusken i leddet gradvist ødelægges. 

Årsager til slidgigt i anklen

Det er i mange tilfælde uvist, hvorfor der opstår slidgigt. I visse tilfælde skyldes slidgigten tidligere brud eller andre skader i leddet. I andre tilfælde ødelægges brusken af leddegigt eller urinsyregigt. En hyppig årsag til slidgigt i ankelleddet er medfødt platfod, der forværres med alderen eller en platfod, der er opstået efter, at en sene i foden er blevet skadet. Sygdommen kan ramme alle fra 20-års alderen. Dog stiger hyppigheden med alderen.

Symptomer på slidgigt i anklen

Slidgigt i anklen er kendetegnet ved smerter, nedsat bevægelighed, nedsat gangdistance, og halten. Smerterne opleves som igangsætningssmerter, belastningssmerter og hvilesmerter (slidgigt triaden). Ved platfod opstår der en tiltagende fejlstilling i bagfoden, hvor hælen glider ud af, og svangen synker ned.

Behandling af slidgigt i anklen

Korrektion af fodtøj i form af en stiv støvle med gængefunktion kan i visse tilfælde lindre smerterne. Speciallægen kan vurdere hvilken fodtøjsløsning, der kan komme på tale i det enkelte tilfælde. Fodtøjet kan normalt bevilliges efter serviceloven, hvis du får en henvisning/ordination udfærdiget af speciallægen.

Ankelprotese

Hvis smertestillende medicin, korrektion af fodtøj med indlæg eller en stiv støvle med gængefunktion ikke virker, kan indsættelse af en ankelprotese komme på tale. Langt de fleste bliver godt tilfreds med resultatet og oplever lindring af smerterne samt en bedret gangfunktion, men omkring 15% af de, som får et kunstigt ankelled føler ikke, at de helt har opnået det ønskede resultat. Dette skyldes ofte, at der fortsat er nogle smerter eller fortsat er lidt halten. Du kan ikke forvente, at bevægeligheden i leddet bliver helt, som det var engang.

Stivgørelse af ankelled

Alternativt kan vi tilbyde en stivgørelse af ankelleddet. Dette tilbydes til patienter, der i forvejen har nedsat bevægelighed, som sammen med smerter hindrer patienten i at træde hen over foden. Det betyder, at de færreste reelt mister bevægelighed i ankelleddet på trods af, at en operation gør leddet helt stift. Der er derfor ofte alt at vinde, og intet at tabe. I og med at smerterne er væk, bliver gangen ganske god trods stivheden.

Sko med gængesål kan yderligere bedre gangen. Mange vil kunne fortsætte med tungt arbejde. Man kan gå ture, men man kan ikke løbe. Man kan heller ikke komme ned i langskaftede støvler.

Se video om stivgørelse af ankelled 

Udvalgte priser

Priserne er gældende fra 7. maj 2025. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.

Læs vilkår for betaling og afbud

Pris i DKK
  • Forundersøgelse ortopædkirurg

    Bedøvelse

    Indlæggelse

    Pris i DKK

Se alle priser ankelkirurgi

Anklens anatomi

Ankelleddet er afgørende for afvikling af gang og løb.

Illustration af udvendig ankelled.

Bestil tid online

Du kan få tid, når det passer dig.

 

Kalender symbol i Aleris grønne farver.
  • Book tid online

Aleris Fysioterapi

Med et helt hospital i ryggen har vores fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig. Du kan træne på hold, online eller individuelt med fysioterapeuten.

To smilende fysioterapeuter fra Aleris.

Om siden

Publiceret
05.02.2025
Sidst ændret
04.03.2026