Man kan tale om migræne, hvis hovedpinen er kendetegnet af:
Migræne findes i en form med aura og en form uden aura. Sidstnævnte udgør 2/3 af tilfældene. Migræne med aura er kendetegnet ved, at du får et forvarsel (aura) 20 - 30 minutter før, hovedpinen sætter ind. Auraen består typisk af synsforstyrrelser, men somme tider kan det fx også være føleforstyrrelser, lammelser eller talebesvær.
Ved den særlige familiære form for migræne kaldet "hemiplegisk migræne" opstår der en halvsidig lammelse forud for hovedpinen. Lammelsen kan fortsætte i mange timer efter, at hovedpinen er forsvundet.
I mange år har forskerne diskuteret, om migræne er en sygdom i hjernebarken eller i blodårerne i hjernen. Det ser nu ud til, at tilhængerne af den førstnævnte forklaring har ret.
De unormale processer i hjernen hos migrænepatienterne opstår i et samspil mellem hjernestammen, hjernebarken og blodårerne i hjernen. Forældre, søskende og børn til personer med migræne har 2 - 4 gange øget risiko for at få migræne. Risikoen for at arve lidelsen er størst ved migræne med aura.
I mere end 50 år har man vidst, at personer med migræne udskiller en øget mængde af det naturligt forekommende signalstof, serotonin, og at behandling med serotonin hjælper på smerterne. I praksis var denne behandling dog ikke mulig før sidst i 1980´erne, hvor man fremstillede de serotonin-lignende lægemidler triptaner, der virker direkte på blodkarrene i hjernen.
Migræne kan desuden behandles med stoffet Ergotamin samt kvalme- og smertestillende medicin kombineret med afslappende medicin (London-kuren).
En god fidus kan være at tage 2 brusetabletter acetylsalicylsyreholdig håndkøbsmedicin sammen med en kvalmestillende tablet (kan fås på recept hos lægen) så tidligt som muligt i anfaldet.
Hyppigt forekommende migræne forebygges ofte med beta-blokkere (blodtryksmedicin) eller visse midler imod epilepsi (anti-epileptika).