Besvimelse vil sige, at man kortvarigt mister bevidstheden og måske falder om. Man regner med, at mindst hver tredje af os besvimer mindst 1 gang i løbet af livet, selv om man ellers er helt rask.
Besvimelse kan opstå under mange forhold. Det typiske er, at man falder om eller synker sammen uden, at der samtidig er tegn på smerter eller andre gener. Under besvimelsen er åndedrættet roligt og langsomt. Det er kendetegnende, at der ikke er kramper ved en almindelig besvimelse.
Man besvimer, fordi den normale blodforsyning til hjernen svigter - også selv om det måske er helt kortvarigt. Blodforsyningen svigter dog sjældent fuldkomment. Det kan være nok, at blodtrykket i hjernen forbigående er for lavt. Du besvimer typisk efter 8 - 10 sekunder med for lavt blodtryk i hjernen.
Ofte kan neurologen stille diagnosen besvimelse ved at høre din beskrivelse af, hvad der skete:
Havde du nogle af nedenstående symptomer lige før, du besvimede:
Var selve besvimelsen med tab / ændring af bevidstheden meget kortvarig? Dvs. vågnede du op lige efter, at du sank sammen?
Følte du dig mat og træt efter besvimelsen, måske med en let hovedpine og smerter fra det sted, hvor du slog dig?
Hvis neurologen er i tvivl, kan man supplere med forskellige undersøgelser som fx blodprøver, et hjertekardiogram (EKG) eller andre hjerteundersøgelser m.m.
Det er ikke alle årsager til besvimelse, der er lige godartede. Derfor sikrer neurologen sig, at der ikke ligger en sygdom bag. Det kan også være, at den medicin, du får, må ændres.
Hvis ens egne forholdsregler ikke er nok, og besvimelserne er tilbagevendende, kan der blive tale om at give en medicinsk behandling. Der findes mange muligheder afhængig af årsagen til besvimelserne.
Få hurtig hjælp hos vores erfarne specialister.
Priserne er gældende fra 7. maj 2025. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.