Forskning er nødvendigt for at kunne udvikle nye behandlinger, der er mere effektive og skånsomme for patienten. Det betyder, at vores speciallæger er med, hvor viden udvikles og deles til gavn for dig. Som alt andet på Aleris foregår det naturligvis under trygge og sikre forhold.
I forbindelse med behandling på Aleris kan det derfor ske, at du bliver spurgt, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, afprøvning af lægemidler o.l.
Alle forsøg er helt frivillige og godkendt af en videnskabsetisk komité. Komitéen vurderer indholdet af det enkelte forsøgsprojekt og sikrer bl.a., at projektet overholder lovgivningen.
Lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter
Klik her
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 806 af 12. juli 2004 om information og samtykke ved inddragelse af forsøgspersoner i biomedicinske forskningsprojekter
Klik her
Forskningsministeriets folder "Før du beslutter dig - forsøgspersoner til lægevidenskabelige forsøg"
Klik her
Patienter, som deltager i videnskabelige forsøg, har krav på at få en lang række oplysninger om forsøget, før de giver samtykke til deltagelse.
Før du kan tage stilling til, om du vil være med i et videnskabeligt forsøg, skal du have fyldestgørende information om forsøget. Du skal informeres både mundtligt og skriftligt, og informationen skal indeholde oplysninger om:
Ved videnskabelige forsøg med afprøvning af medicin skal informationen desuden indeholder oplysninger om:
Du kan ikke deltage i et forsøg uden først at give skriftligt samtykke. Du kan altid – også under forsøget – trække dit samtykke tilbage og gå ud af forsøget.
Tal eventuelt med personalet og dine pårørende om dine overvejelser vedr. deltagelse. Du kan altid bede om betænkningstid og yderligere information i overværelse af fx en pårørende.